2025

2024

2023

... 2022 og tidligere

Nyt fra Frimærkeindsamling

Indlæg på Landsgildetinget om frimærker og offentliggørelse af indsamlingresultat.

Fortungildet fik en flot 3die plads med 38,5 kg.

Tom takker samtidig af og Charlotte overtager hans mangeårige post som frimærkechef.

Tom skal have en stor tak for sin indsats.

Husk nu at samle og klippe mærke, så Charlotte får meget at lave.

læs mere under Kun for os -> Frimærker

(kræver login)

 

Genbrug - tømning onsdag d. 10 juli - NU med mad!!

KOM onsdag d. 10. juli og hjæl til med tømning.

Vi spiser sammen bagefter.

Tordenskjolds soldater hjalp for 14 dage siden - nu er det din tur...

Tilmeld dig på Doodlen: https://doodle.com/poll/v24hm9dfpuw4avq5

Genbrug - ekstra tømning onsdag d. 10 juli !!

Kære alle,

Vi har fået endnu en opgave i Genbrug denne sommer. Det er jeg ked af, for jeg ved I hellere vil ligge under parasollen med en kølig drink i hånden.

MEN

Jeg har meget brug for alles hjælp !

Genbrugspladsen var lukket onsdag den 26. juni, så vi fik tømt ud på Loppen i musik, bøger og store møbler i stedet. Det var rigtig godt.

Men derfor er vi nødt til at tømme genbrugspladsen næste onsdag den 10/7..

Det håber jeg rigtig mange kan afse 2-3 timer for at få tømt rummet på genbrugspladsen.

Rummet skal tømmes helt, onsdag den 10/7, ellers skal vi tømme videre dagen efter, så derfor er det vigtigt at vi er så mange som muligt.

Så må vi se hvor meget der nås at køre over på Loppen med trailere.

Det kunne være dejligt, hvis en eller flere har mulighed for at komme tidligere onsdag, og henvise folk, der ikke kommer med "guld", til containerne i stedet, således at vi kan nå at få det hele tømt kl 18, hvor genbrugspladsen lukker. 

Her er en ny doodle hvor I gerne må skrive jer på.

Desværre har jeg fået slettet personer fra 7/8 tømning og 10/8 salg, så skriv jer gerne på igen.

Skriv gerne i kommentar om I kan køre med trailer, ellers må vi smide ud, hvis ingen kan køre med trailer.

https://doodle.com/poll/v24hm9dfpuw4avq5

Ha en skøn sommer alle sammen.

Sommerhilsen

Gitte (Augusta004)

Gildeledelsen har igen adgang til at redigere hjemmesiden

Det er lykkedes,med god hjælp fra Peder, igen at få adgang til redigering af hjemmesiden.

Forvent dog ikke de store opdateringer her i sommerperioden.

 

hilsen

Jesper

d. 25/6-2019

Kære Gildespejdere

Så er juletiden ved at nå sin afslutning. Jeg håber I og jeres familier har haft nogle dejlige juledage.

Vi bliver alle ældre og jeg synes nok vi i år har oplevet flere af os der har været udsat for mere ”krævende” sygdomme. Det bør få os til at huske at påskønne vore hverdage J

Vi har også her kort før jul mistet Bibi. Ære været hendes minde. Vi sender mange gode tanker til Tom og glæder os til du igen har overskud til at deltage i gildemøderne.

I starten af december var vi 7 gildespejdere der deltog i /gik Julemærkemarchen. Det var en rigtig dejlig formiddag. Vi havde på gildetinget i marts aftalt at vi skulle gå marchen i år for at have et bedre grundlag til at tage stilling til om vi vil stå for afviklingen af Julemærkemarch med startsted i Lyngby. Det bliver på gildetinget at vi tager den beslutning.

En af mine ønsker for gildet er at vi er synlige i kommunen og bidrager med noget Good Turn. Så hvis det ikke skal være Julemærkemarch, hvad skal det så være? Tænk over det.

Jeg vil ikke undlade igen at nævne, at jobbet som gildemester skal besættes på gildetinget. Så tænk endnu engang over, om ikke du kan tage en tørn i gildeledelsen. Kontakt mig gerne og hør nærmere. Det vil være en fordel for alle at ingen presses til jobbet.

Der er arrangement i Distriktet d. 1. februar. Det er besøg i Bjørn Wiinblads hus og efterfølgende lidt spisning i vores gildehus. (se nærmere ang. tilmelding på hjemmesiden) Det er Fortun Gildet der står for forplejningen, så hvis du ikke ønsker at deltage i rundvisningen er gildeledelsen meget interesseret i et par hjælpende hænder i Huset efter rundvisningen. Ring eller skriv lige til mig, hvis du kan hjælpe.

Gildeledelsen ser frem til mange nye gode oplevelser sammen med alle i Fortun Gildet

Godt Nytår

Lene

Vi har mistet Bibi

Det er med stor sorg, at jeg skal meddele, at Fortun Gildet har mistet en skattet gildespejder. Idet Bibi afgik ved døden på Skt. Lukas d. 15. nov. efter nogen tids sygdom.  

Bibi startede sin Gildekarriere i det Københavns 10. Sct. Georgs Gilde i oktober 1955, altså for 61 år siden. Hun blev væbner i 1972 og ridder i 1985. i 10. København var hun Gildekansler fra 1985 til 1990. I 2000 blev hun og Tom overført til Virum Gilde,  og da dette gilde lukkede søgte de optagelse i det nye Fortun Gilde.

Bibi har i hele sin gildetid været aktiv i arbejdet på sin egen stille facon, specielt på det sociale plan, således var hun en af drivkræfterne bag flygtningehjælpsindsamlingen i Virumområdet.

I gruppen vil vi mindes når hun sagde ”Tom, må jeg ha’ lov til at tale færdig”. Vi er mange, der har nydt godt af hendes og Toms store hjælpsomhed og gæstfrihed, både hjemme og i det dejlige havehus i De Runde Haver. Utallige er de kager hun har bagt til de mange forskellige arrangementer i gilderne, sidst til Cafeen på vores loppetorv.

Vores tanker går i denne svære tid særligt til Tom, der har mistet sin store kærlighed, men også til familien, der har mistet en kærlig mor og farmor og meget mere.  Tom, vid at vi er her for dig.

Æret være Bibi’s minde

En gang spejder altid spejder

Godt nytår fra Gildemesteren
Kære Gildevenner
Så tager vi alle hul på et nyt kalenderår. Jeg håber at vi igen får et år
med dejlige gildeoplevelser såvel alle sammen som i grupperne.
Der er allerede nu gode tilbud som venter forude. Tirsdag d. 12/1 er der
mulighed for sammen med distriktet at besøge Davids Samling. Bemærk dog at
det er om formiddagen. Tilmelding inden d. 3/1.
Der er også allerede nu planlagt Kegleaften, fødselsdagsfest og Gilderejse
til Hamburg, så der er massere at se frem til.
Husk vi samler dåseringe
Gildeledelsen ønsker alle et rigtig godt nytår og glæder sig til mange
gode oplevelser sammen med jer.
Lene
 

Ole C har på gildets facebookside, lagt en tak for den fine olielampe til haven, som han og Dorris fik af gildet til deres bryllup.

 

Kære gildemester Lene!
Jeg vil sige mange tak for de gode flasker vin i anledning af min 70-års
fødselsdag.
Selve dagen forløb - som ventet(!!) med høj sol og god mad og passende
drikke på Brede Spisehus og efterfølgende samling hjemme i haven.
Mange gildehilsener
Steen B
 

Kære gildespejdere
 
Så nærmer Flygtningehjælpens indsamling sig. Det er i år den 10. november. Jeg håber flere af jer har lyst og mulighed for at være med hos mig i Lyngby C. Du skal møde i Danske Bank kl. 10.15 og hjælpe mig med det praktiske og bagefter er det meningen at du selv eller to og to går en rute.
 
Jeg glæder mig til at se jer
 
Lene Mobil 20400312

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kære Gildevenner

Tak for de dejlige flasker vin jeg fik i anledning af min fødseldag, jeg vil sende jer en tanke når jeg drikker dem til en god middag.

Dorte

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Til Fortungildet.
 
Tak for blomsterne til Eskilds bisættelse og tak for de år far var med i Gildet.
 
Det var en fin løsning, at det gamle Virumgilde blev en selvstændig gruppe i Fortungildet, så trygheden og kammeratskabet kunne fortsætte.
Far var meget glad for fællesskabet.
 
Da han gik ud af Gildet forklarede han, at det var, fordi han ikke kunne udholde at læse i “Sct. Georg”, at den ene efter den anden af hans gamle gildevenner døde!
 
Det er en af ulemperne ved at blive så gammel.
 
På familiens vegne,
 
Birgit Riemer.